100%Arabica
Smag: En fyldig, krydret og sød kaffe med sirupsagtig tyk konsistens og hints af tropisk frugt.
Bryg. Filter, stempel og espresso.
Fylde: Kraftig
Hvis den indonesiske kaffe skal være økologisk er denne kaffe et godt valg, da den er meget sød, krydret, og har en lækker fed tekstur, som bevidner et højt fedtindhold. Kaffedyrkning i Indonesien begyndte for 300 år siden, og blev igangsat af den Hollandske kolonisering. I dag er kaffeplantagerne kontrolleret af regeringen, og Indonesien kan siges at være den fjerde største kaffeproducent i verdenen, hvoraf 92% produceres af småbønder, der anvender gamle og traditionelle teknikker. Kaffen benævnes for det meste som ”semiwashed” som er en efterhøstbehandlingsmetode, hvor kaffebønnerne først ”depulpes” og efterfølgende fermenterer natten over. Dagen efter skylles/vaskes bønnerne i vand, og nedtørres til 50% fugtighed. Ved ankomst til møllen tørrer bønnerne 1-2 dage mere, hvorefter skallen fjernes mekanisk. I byen Medan hvor kaffen udskibes fra tørres kaffen for sidste gang ned til 12% fugtighed, og sorteres i div. størrelser. Pga. denne metode får bønnerne den karakteristiske og mørkegrønne farve.
Alt kaffe du køber hos Vendia Kaffe er friskristet og leveres i hele bønner. Ønsker du bønnerne formalet bedes du skrive hvilken formalingsgrad du ønsker under bemærkninger når du tjekker ud i kassen.
Læs mere om vores kafferistning